Når jeg færdes i naturen, er jeg optaget af de spor, der vidner om tidens gang. Tidens korte og lange intervaller afspejles omkring os i det store og det små. Tydeligst oplever jeg sporene efter tiden og naturens kræfter, når jeg færdes i den grønlandske natur.
Grønland er et helt unikt sted i verden. Ikke alene skaber de klimatiske forhold en særegen natur, men også rent geologisk er landet noget ganske særligt. De ældste klipper i verden findes i Grønland. Og den tektoniske vandring fra bunden af den sydlige halvkugle til toppen af den nordlige har sat sit præg på landet. Gamle kontinentstumper har føjet sig til nyere og vulkansk aktivitet har lagt nye lag på.
Ikke bare det korte øjebliks aftryk står tydeligt, også den uendeligt lange tid sætter sine let aflæselige spor overalt: De flygtige ringe i vandet efter den dråbe, der for et sekund siden blev så tung, at den måtte falde. Bølgeslagets regelmæssige rytme afsættes og aflæses i sandet, altid i nye og unikke mønstre, der er universelle og genkendelige. Tidevandets tydelige bælte på kystens klipper. Morænevolden, der lige nu stadig skubbes op foran gletsjertungen. Lavernes dekorering af stenen gennem århundreder. Isens vedvarende og insisterende gnaven i fjeldsiden og skurestriberne på klippefladen. Frostens afsprængninger og rullestenenes rundhed på bunden af elven. Forkastningernes sprækkedannelser og intrusionernes markante tegninger i klippefladen. Søjlebasaltens fantastiske arkitektur. Oplevelsen af disse tydelige spor giver mig en fornemmelse af at se på viserne på klodens urskive.
Iagttagelsen følges af undren.
At kunne se landskabet dannes, er en berigende naturoplevelser, der sætter både tiden og livet i perspektiv.
Denne fotografiske fortælling er tænkt som et afsæt for oplevelser og refleksion over tiden og livet, og dets vilkår, i den helt store skala.
Jeg håber, at du vil give dig tid til at SE – og lad endelig din fantasi lege med, når du betragter billederne i denne bog. God fornøjelse.
Kristian Mainz