NIVIARSIAQ

Niviarsiaq
Grønlands sjæl – Kalaallit nunatta tarninga – Soul of Greenland – Grönlands seele

Forfatter:
Isbn: 978-87-90133-87-0
Udgivelsesår: 2008
154 sider * 1250 gram (hardcover)

Beskrivelse

Gerda Nietzer, blomstermaler, Kristian Mainz, fotograf, og Kristian Olsen aaju, forfatter og digter, har sammen skabt denne enestående bog, som i ord og billeder skildrer blomster og natur i Grønland.
En af kunstens opgaver er at hjælpe os med at åbne vore sanser mod skønheden, hjælpe os til at se, at føle og sanse alle de vidunderlige nuancer, som gemmer sig i billeder, uanset om disse billeder er skabt med ord, er malet med pensel eller er fastholdt gennem en kameralinse.
Alle disse tre kunstarter er repræsenteret i denne smukke bog.
Gerda Nietzer var i Sydgrønland i sommeren 2007, og hun har med sine pensler fastholdt sit indtryk af den forbavsende righoldige grønlandske flora. Gerda Nietzers farver gløder med en voldsom intensitet, uanset om hun maler den prægtige Niviarsiaq eller hun skildrer dens baggrund af fjerne bjerge klædt i is og sne.
Også Kristian Mainz var i Sydgrønland i sommeren 2007. Kristian Mainz går med sit kamera tæt på sine motiver; han fanger øjeblikkets poesi i en flyvende ravn eller i spillet af lys og skygge i en klippebloks mange farvenuancer. Flader og former lever deres eget liv i disse på samme tid impressive og ydmyge billeder.
For Kristian Olsen aaju er Sydgrønland fædrelandet. Ingen anden grønlandsk digter eller poet kan som aaju gå bag om ordene – bag om alle klichéerne – og med digte så lette som mælkebøttefnug men samtidig så betydningsladede som penselstrøg vise os dette sit elskede land.
Niviarsiaq – Gederams / Epilobium Angustifolium – er Grønlands nationalblomst.

En af kunstens opgaver er at hjælpe os med at åbne vore sanser mod skønheden, hjælpe os til at se, at føle og sanse alle de vidunderlige nuancer, som gemmer sig i billeder, uanset om disse billeder er skabt med ord, er malet med pensel eller er fastholdt gennem en kameralinse. Alle disse tre kunstarter er repræsenteret i denne smukke bog.